🚀 go-pugleaf

>- Men tro nu ikke, at det var mig, der ombragte ham. Nej nej. Den slags
>har vi folk til! Derfor skal vi �r uddele �rets chatling til den
>dk.chatter, der skaffede os af med Palle M�ller!

>Toke holdt atter en kunstpause.

>S� fremdrog han en kuvert som han holdt op, s� alle kunne se den. Han
>lukkede kuverten op med et snuptag og fremdrog en seddel.

>S� r�mmede han sig.

>- Og navnet er....

>Alle holdt vejret.



Mord p� dk.chat

3. kapitel


Jeg rykkede mig l�ngere ud p� grenen for bedre at at kunne h�re navnet!

- Kn����k, sagde grenen under mig.

Grenen ramte f�rst de udsp�ndte guirlander og fortsatte derefter med
usv�kket kraft mod de opstillede borde. Tallerkner, glas og bordpynt
fl�j til alle sider, mens klapbordene klappede sammen af grenens v�gt.

Ogs� jeg m�tte f�lge tyngdeloven!

Med et ordentligt brag ramte jeg statuen af Andreas Olesen, der v�ltede
ned i en font�ne, s� kaskader af vand stod til alle sider.

De nu temmelige v�de chattere sprang op og kiggede forfjamskede omkring.

Men jeg var hurtig til at udnytte den almindelige forvirring: Tre flik-
flak efterfulgt af fire kolb�tter og jeg stod foran den undrende Toke.

Jeg greb sedlen ud af h�nden p� og sprang ned fra scenen, mens jeg greb
fat i bardunerne.

Et h�rdt greb og den udsp�ndte teltdug over scenen klappede sammen om
Toke og talerstol som en �sters.

Og v�k var jeg!

---

Det anede mig nok!

Navnet p� sedlen var ikke kommet som en overraskelse for mig.
Selvf�lgelig var det ham, der stod bag likvideringen af Palle M�ller.

En hel masse brikker faldt p� plads!

Nu skulle jeg konfrontere ham med den afsl�ring.

---

P� stakittet sad tre katte og gloede. I indhegningen foran
husmandsstedet gik tre f�r og gr�ssede. I h�nseg�rden var der 5 h�ns.

- M�hhhh, sagde det ene f�r.
- Mjaaaavvvv, svarede den st�rste af kattene.
- Kluk, kluk, kluk, indsk�d den mindste af h�nerne.
- M�-h������, replicerede det andet f�r.
- Miavvvvv, afbr�d den stribede af kattene.
- Gok-gok, udbr�d en h�ne.
- M����hhhhhhh, tilf�jede det sidste f�r.
- Kluk, sagde en anden h�ne.
- Mjaaaavvvv, gentog den f�rste af kattene.

Den tredie kat sagde stadig ikke noget.

Jeg listede op til huset og kiggede ind mellem persiennerne.

Han sad ganske som ventet foran computeren, og lod fingrene danse over
tasterne. Hvad var det, han skrev?

Jeg afsikrede pistolen i mit skulderhyster og gik om til hovedd�ren og
bankede p�.

- Ja, sagde han, da han �bnede d�ren.

Jeg viste ham mit ID-kort og han lukkede mig ind.

- Jeg har fundet ud af det hele, startede jeg, og kiggede ham dybt ind
i �jnene.
- Ja, det har du vel, sagde han med et smil.
- Og hvad har du t�nkt dig at g�re med det?, spurgte jeg.
- Ingenting, svarede han - og slog en h�s latter op.
- Jamen, det er jo mord!, r�bte jeg.

Hvordan kunne han v�re s� selvsikker?, t�nkte jeg.

- Mord p� hvem?, spurgte han og satte en uskyldig mine op.
- Palle M�ller, selvf�lgelig. Har du ikke fulgt med i historien?,
spurgte jeg forudrettet.
- Jo da, svarede han. Jeg har selv skrevet den!

Jeg kiggede p� hans computersk�rm.

>- Mord p� hvem?, spurgte han og satte en uskyldig mine op.
>- Palle M�ller, selvf�lgelig. Har du ikke fulgt med i historien?,
spurgte jeg forudrettet.
>- Jo da, svarede han. Jeg har selv skrevet den!
>
>Jeg kiggede p� hans computersk�rm.
>
>_

Den blinkende cursor stod i bunden af tekst-vinduet p� sk�rmen.

- Jamen..., stammede jeg. Du slog ham jo ihjel!!!
- Ja da, svarede han selvsikkert. Men han var jo blot en fantasifigur. Og
det kan man ikke d�mmes for. Hans smil blev st�rre og st�rre.
- Jeg skal nok f� ram p� dig, s� sandt som jeg hedder P. Moldau, r�bte jeg
indigneret.
- P.M. hahahaha! Hvad nu, hvis jeg afsl�rer dit rigtige fornavn nu og her!
- Glup!

Jeg t�nkte s� det bragede. Hvad skulle jeg g�re. Han havde krammet p�
mig. DET var et slag under b�ltestedet!

- Deet-deet-det ku-kunne du da ikke finde p�, vel? spurgte jeg
forsigtigt.
- Jo da, svarede han.

Jeg t�nkte igen.

- Jamen, det er ligemeget, sagde jeg. Og greb pistolen i
skulderhylsteret.
- Du er nu ikke rigtig klog, sagde han roligt. Jeg kan udrydde dig s�
let som ingenting!
- Vi f�r se, svarede jeg, lykkelig over at have genvundet kontrollen.
- Jamen, du er jo ogs� bare en fantasifigur. Du lever kun inde i mit
hoved og i dokumentet p� computeren!
- Ha, svarede jeg, mens jeg spekulerede p�, hvad det egentlig var, han
pr�vede at fort�lle mig...

- Nu skal jeg f� dig til at forsvinde for tid og evighed, fortsatte
han.

Og slukkede for computeren.

                                -----oOo-----










-- 
Palle M�ller
Min email: palle_moller@mailmasher.com
Hjemmeside: http://www.geocities.com/SoHo/Lofts/5124