🚀 go-pugleaf

> Varerummet var totalt lyst�t og jeg kastedes rundt p� m� og f� i rummet
> alt efter, hvordan varevognen artede sig i den �rhusianske
> myldretidstrafik.


> ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!



7. kapitel

Jeg kom til mig selv liggende p� scene midt en teatersal. Al scenelyset
var t�ndt og oplyste hele scenen i et kraftigt lys, der gjorde det
temmelig vanskeligt at se ud i salen.

Jeg rejste mig og missede med �jnene. Jo, der sad nogen i salen.

- Nu er han v�gnet, h�rte jeg en stemme sige.

Langsomt begyndte jeg at ane, at hele rummet var fyldt med folk fra
dk.chat. Alle havde de tilsyneladende siddet og betragtet mig liggende
p� scenegulvet. Jeg kiggede ned af mig selv, blot for at sikre mig, at
jeg stadig var anst�ndigt p�kl�dt. Jeg ville jo n�dig skabe misundelse.

- Jeg synes, det er for D�RLIGT, at vi ikke er kommet med i den
historie!, l�d det pludseligt fra den ene ende af salen.

Jeg holdt h�nden op for at afsk�rme lyset, og kunne se, at det var
Michael Funderskov, der havde r�bt det.

Faktisk var salen fyldt med en hel del af de dk.chattere, som jeg IKKE
tidligere havde haft kontakt med i forbindelse med denne sag.

- Hvorfor er det kun dem i inderkredsen, du bes�ger, l�d det indigneret
fra Michael Myrh�j.
- Det er da ikke alle fra inderkredsen, han gider snakke med, afbr�d OTA
Nielsby.
- Nej, og han gider kun bes�ge DIKU, men v�rdiger slet ikke os
kunstkendere et blik, r�bte Peter Dalgaard BSA.
- BSA? Er det ikke en motorcykel, mumlede Niels Elgaard, der stod i
hj�rnet af rummet i sit l�dert�j.
- Jeg ville godt have v�ret med til Lars Balkers foredrag, p�stod Stefan
�llegaard.
- Hvorfor skal vi altid holdes uden for, r�bte Kjeld Flarup og viftede
med et dk.flag.
- I kan da altid komme med p� min side, kom det henf�rt fra Peter
Herngaard.
- H�rt, r�bte Ole Krejbjerg. Og det var, hvad han mente om den sag.
- �rhhh, de satans n�le, vrissede Tommy Holm Hansen, der sad meget
uroligt p� stolen.
- Jeg vil ogs� med i historien, indsk�d Tommy Boelskifte.
- Vi piger bliver heller ikke taget alvorligt, peb Susan, der grundet
sin h�jde p� kun 20 cm m�tte helt op p� rygl�net af s�det og st� for at
overd�ve de andre.
- Jeg skal da gerne tage dig alvorligt, kom det savlende fra Ci@o, og
trak sin penis-tidobler frem af en bukselommen.
- Nu skal I v�re stille, I lader jo ikke manden komme til orde, kom det
bedende fra Preacher.
- �rhh, du er jo altid s� negativ, udbr�d Resus.

Jeg kiggede forvirret ud over forsamlingen. Det var da en v�rre gang
sludder, jeg var vidne til. Alle gjorde �benbart deres til at f� sig
presset ind i historie. Det her var tydeligvis bare noget forfatteren
havde fundet p� for at f� nogle flere dk.chattere med. Men der skulle
nu nok v�re nogen, der s� sig forbig�et alligevel.

- Jamen, jeg vil da gerne h�re, hvad I kan fort�lle mig om �nden i
dk.chat, fors�gte jeg.

Tavshed.

Pludselig afbr�d en stemme stilheden:

- Klokken er nu halv otte! S� er det halv takst p� Nettet og tid til
hyggesnak.

Alle for op og l�b med indgangen. I l�bet af nul-komma-fem var
salen ryddet - og jeg stod ene og forladt i lyset af en f�lgespot.

Jeg satte mig p� scenekanten og r�g en enkelt cigaret. Jeg m�tte se
at blive f�rdig med den her sag. Kunden havde givet mig en uge - og min
tid var ved at rinde ud.

Jeg m�tte s�tte min lid til at Toke kunne redde tr�dene ud. Jeg gik ud
af teatersalen og prajede en taxa.

---

Skjoldh�jkollegiet. En r�kke betonklodser fra starten af 70'erne lidt
uden for �rhus. Bolig for 1000 studerende, der alle har det til f�lles,
at de ikke kunne finde et andet kollegium. Men de fleste bliver h�ngende. De
fanges i Skjoldh�j-sumpen, i speciale-sumpen, i baren.
Alligevel. P� trods.

De spidse tage rejser sig mod himmelhv�lvingen og skriger - skriger om
kap med r�gerne, der befolker den n�rliggende skov.

Og i de sm� celler bor kollegianerne. Nogen trives, nogen flytter -
andre d�r.

Toke var ganske rigtigt hjemme. Men kunne jeg bruge ham til noget?
Jeg kiggede ind gennem det store vindue og s� ham sidde ved computeren.
Hvad var det han lavede? Lektier? Nej, han skrev HTML.

Selvf�lgelig, hvad ellers...?

Jeg skulle lige til at banke p� ruden, da jeg opdagede, at han var i
gang med at lave sin egen hjemmeside. Men hvad s� jeg? Manden brugte
Frames!

Og Fonts!!

Og Blink!!!

Det var helt galt. Jeg gned �jnene og kiggede igen - jo, det var helt
rigtigt.

Det bankede p� hans d�r, h�rte jeg, og det gav et s�t i Toke.

- �h.... �jeblik..., r�bte han. Febrilsk trykkede han p� musen og hans
hjemmesidelayout blev gemt og frem p� sk�rmen dukkede hans gamle
almindeligt udseende hjemmeside.

Jeg var m�ll�s: Toke var skabs-framer!

- Kom ind, r�bte han.

En medbeboer stak hovedet ind:

- Det er din tur til at lave mad i madklubben i dag, sagde hun.

- �h, jeg kommer, sukkede han...

Toke slukkede maskinen.

---

Der var ingen tvivl. Toke kunne heller ikke hj�lpe mig.

Jeg var n�et til vejs ende. Jeg kunne ikke l�se opgaven! Ingen af de
mange dk.chattere, jeg havde underkastet mine dybsindige analyser, kunne
give mig svaret.

Pludselig fangedes mit blik af et v�relse p� naboopgangen.

V�relset var mennesketomt. Men p� det store kasseformede skrivebord stod
en computer med sk�rm, tastatur og mus. Rundt omkring computeren fl�d
det med disketter, manualer, udprints - og tomme colaflasker.

T�mte chipsposer blandede sig p� gulvt�ppet med ugegammelt undert�j og
sure sokker.

D�ren ud til opgangen gik op, og ind kom en uanseligt udseende fyr if�rt
en m�rkegr�n frakke med pelskrave, en strikket vest og et par forvaskede
fl�jlsbukser.

Han bar briller, med et kraftigt sort stel, der midt mellem de to
brilleglas, var holdt sammen af en clips og et stykke h�fteplaster.

Han satte sig ned foran computeren og t�ndte den. Mens han ventede p�,
at det startede op, fordrev han tiden med at klemme en bums ud, der
uheldigvis var kommet p� den ene kind.

S� var computeren varmet op, og hans fingre begyndte at danse over
tastaturet med en usvigelig sikkerhed.

I l�bet af et splitsekund havde han f�et startet en masse programmer og
havde f�et koblet sig p� Internettet.

Og hvad s� jeg?

Fyren l�ste dk.chat. Faktisk var det det f�rste, han gjorde, efter at
han havde koblet sig p� Nettet.

Jeg stod l�nge og betragtede ham gennem ruden. Det m�rkelige var, at lod
det ene indl�g efter det andet passere uden at han skrev s� meget som en
linie til svar. Han L�STE kun dk.chat!

Jeg havde fundet ham! Den �gte dk.chatter!

En typiske dk.chatter, er selvf�lgelig �n, der IKKE skriver indl�g, men
bare l�ser med! En dk.nasser!

Jeg fiskede fotografiapparatet frem og bankede let p� ruden. Idet fyren
vendte sig om, trykkede jeg af.

ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!

Blitzlyset bl�ndede ham og gav mig det forn�dne forspring.

Opgaven var udf�rt!

---

Hun var ikke mindre udfordrende kl�dt, da hun for anden gang aflagde
visit p� mit ydmyge kontor.

Denne gang var hun if�rt en stramtsiddende, n�sten gennemsigtig ting,
der dog var sn�rret fortil, men kun lod meget lidt blive overladt til
fantasien. Heller ikke hendes lange ben skjulte hun.

- Min chat, havde hun hvinet, da jeg lagde billedet foran hende. Og s�
havde hun kysset billedet flere gange og efterladt et kraftigt, r�dt
l�beaftryk midt p� det skr�kslagne ansigt p� billedet.
- Jeg formoder, at adressen p� fyren, er efterf�lgende 50.000 st�rke
v�rd, sagde jeg med et sk�vt smil.
- Selvf�lgelig, svarede hun hengivent, bare n�vn din pris!

Efter af have klaret de forretningsm�ssige detaljer, hev hun en flaske
champagne frem fra tasken.

- Det skal fejres, sagde hun, mens hun h�ldte op.

Hun kunne stadig ikke f� �jnene fra billedet af den unge fyr ved
computeren.

- Og s� skal du have din bel�nning..., fortsatte hun inciterende.

Hun t�mte champagneglasset i et drag og smed glasset bag over skulderen.
S� b�jede hun sig frem mod mig, mens hun langsomt begyndte at sn�re op.

---

Jeg v�gnede n�ste morgen ved at solen str�mmede ind gennem persiennerne.
En solstr�le ramte mig lige mellem �jnene.

Jeg l� p� sofaen i forkontoret. Hun var v�k. Faktisk var b�de
champagneflaske, glassk�r og alle andre spor af hende v�k.

Jeg stod op og gjorde mit morgentoilette i kontorets h�ndvask.

Jeg t�ndte dagens f�rste sm�g og gik ud for at hente posten.

Mens jeg bladrede de s�dvanlige reklamer igennem, slog en frygtelig
tanke ned i mig.

Pengene!

Jeg havde lagt dem i pengeskabet i aftenen forinden sammen med de
f�rste 50.000.

Jeg fl�j hen til pengeskabet. Det bar ingen tegn p� indbrud.

Jeg lukkede det op, og i pengeskabet l� stadig den kuvert, som jeg
havde lagt pengene i.

Men kuverten var tom!

ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!



Man skal ikke regne med virtuelle penge - eller med virtuelle kvinder...

Og man skal ikke tro p� alt, hvad man l�ser i dk.chat!


SLUT


Enhver lighed med nulevende, afd�de eller virtuelle personer i
denne historie er ganske tilf�ldig og helt utilsigtet.



-- 
Palle M�ller
Min email: palle_moller@mailmasher.com
Hjemmeside: http://www.geocities.com/SoHo/Lofts/5124