🚀 go-pugleaf

>>>>> "Kim" == Kim Larsen <webpoint@post3.tele.dk> writes:

[Snip Plasticposer koster for meget!]

Engang for l�nge siden i et lille nordisk land, levede der en lille dreng,
der hed Toke. Toke var 12 �r (eller der omkring) og gik rundt og havde det
sjovt.
Dengang slog de unge mennesker ikke hinanden ned, men morede sig i stedet
med at stj�le �bler og udforske skoven. "Skoven" betyder en samling tr�er,
der var noget st�rre (samlingen, ikke n�dvendigvis tr�erne) end den lokale
park, du kender s� godt! Der findes vistnok stadig skove, men de er ikke
s� store og sp�ndende som de var dengang.

N�r Toke og hans venner ikke var ude og stj�le �bler eller udforske skove,
opfyldte de deres pligter. Pligterne var ting som at sl� gr�s, vaske op,
h�nge t�j til t�rre og den slags. Tokes for�ldre gav Toke "ugepenge", og
fors�gte at f� ham til at forst� at hans "pligter" var til familiens bed-
ste og havde en vis sammenh�ng med disse "ugepenge".
Meningen med denne ordning med disse pligter & ugepenge var nu nok at f�
Toke til at forst� en vis sammenh�ng mellem arbejde og bel�nning. Ret be-
set var det jo ikke strengt n�dvendigt for familien at han udf�rte plig-
terne, da de var ret lette og begr�nsede. Men det var Toke ikke gammel nok
til at gennemskue, s� det p�dagogiske fif virkede: Han f�lte at han hjalp
sin familie og derved fortjente en lille bel�nning. Han ville selvf�lgelig
stadig have gjort sine pligter, selvom han ikke fik penge, men de var nu
meget rare at have.

En gang imellem handlede hans for�ldre i brugsen. De var nemlig Bevidste
og mente at det var bedre at handle et sted, hvor kunderne havde indfly-
delse, end f.eks i Bilka eller en lignende ond kapitalist-koncern.
Hvis der havde v�ret en k�bmand, havde de selvf�lgelig handlet der, men
det var der ikke (godnat og sov godt).

N�, men Toke kom nogle gange med i Brugsen. Dette var en "Frivillig Pligt".
Frivillig idet han selv kunne bestemme om han ville med, men Pligt, fordi
han skulle hj�lpe med at pakke poser og b�re varer hjem, hvis han tog med.

Som sagt var Tokes for�ldre Bevidste, s� derfor medbragte de deres egen
pose, en s�kaldt mulepose, af stof, som de brugte til at b�re varer i.
En gang i mellem var der dog flere varer end en enkelt pose kunne holde,
s� det h�ndte at de k�bte en papirpose til de ekstra varer.
En gang i mellem var der ingen papirposer, s� de m�tte k�be en plastic-
pose. Dengang kostede poserne (det v�re sig papir eller plastic) ikke ret
meget, men der gjorde alle de andre varer jo heller ikke.

En dag kom Toke og hans for�ldre ned i Brugsen for at handle ind. De fandt
en masse varer og overskred p� den m�de den medbragte muleposes kapacitet.
Derfor m�tte de k�be en ekstra pose.
Den dag var der udsolgt i papirposer, s� Tokes far m�tte k�be en plastic-
pose.
Men pludselig var prisen p� en s�dan pose steget fra Billig til Dyr!?

Tokes far var ikke sen til at sp�rge den venlige kassedame om �rsagen til
denne prisstigning og den venlige dame var ikke sen til at svare, at denne
prisstigning skyldtes en afgift fra statens side p� plasticposer.
Som n�vnt et par gange var Tokes far Bevidst og forstod p� denne m�de at
forh�jelsen af posernes pris ikke var gjort i ond mening, men snarere var
en m�de at fors�ge at f� befolkningen til at huske at tage deres egne 
poser med, i stedet for hele tiden at k�be nye og p� den m�de medvirke til
forureningen af naturen.

Toke og hans familie gik glade hjem i sikker forvisning om at den nye pris 
p� plasticposer var en god pris og at denne prisstigning ville hj�lpe p�
folkets �kologiske bevidsthed.



Disclaimer: Mindst 20% af denne historie er sand (vistnok det med afgiften),
            resten er �kologisk genanvendeligt.

vh
-- 
Toke Eskildsen, <URL:http://www.daimi.aau.dk/~darkwing/>
I am the minus sign that you can't cancel out.