🚀 go-pugleaf

> Asbj�rn fik hurtigt fat p� en bil, der kunne tr�kke os ud til
> startbanen. Da det store fly begyndte at k�re ud af startbanen,
> svingede Asbj�rn en lasso og fik f�stnet en line til passagerflyets
> haleror.

> - Hold fast, nu sker det, r�bte Asbj�rn. Og det er meget bedre end sex!

ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!


5. kapitel

En lejet bil udgjorde det perfekte skjulested for en forsigtig
privatdetektiv. Nu havde jeg efterh�nden h�rt s� meget om Birthe, at
det gjaldt om at holde lav profil.

Hvad kunne der ikke ske! Hun kunne sl� mig med kagerullen eller stikke
mig med en kanyle! Jeg skulle ikke nyde noget!

Jeg havde tilbragt b�de aftenen og natten i bilen, mens jeg havde holdt
huset under overv�gning.

Faktisk var min overv�gning startet allerede dagen f�r, hvor de fleste af
byens spidser var samlet til en overd�dig frokost i to store telte. Alle
de mandlige borgere var g�et ind i det ene telt, men de kvindelige havde
indtaget det andet.

At Birthe havde v�ret med, var jeg ikke i tvivl om. Men det var ikke
lykkedes mig at f� �je p� hende.

I de f�lgende timer havde latter og skrig og skr�l lydt ud under teltdugen.

Jeg havde forg�ves fors�gt at snige mig ind i kvindeteltet. Men et stort
muskelbundt if�rte stramtsiddende leopardundert�j med p� p�skriften
'Albers Contruction udvider her', havde grebet fat i mig og sl�bt mig v�k.

Men jeg havde da h�rt lidt af, hvad der var foreg�et:

- Nu er det min tur til at blive piercet, havde en kvindestemme hvinet.
- Nej, det er mig nu, havde en anden r�bt.
- Rolig, piger, havde en myndig stemme lydt, vi n�r det nok allesammen.
- Det her giver ordet ringridning en helt ny mening, havde en salig
stemme udtalt.

Senere p� aftenen var festen forsat hos Birthe. G�sterne var ankommet
maskeret og havde indtaget de v�de varer - indk�bt via de lokale sprit-
b�de til Tyskland - med et medbragt suger�r.

Og Birthe havde b�et en maske, s� heller ikke her var det lykkedes mig at
finde ud af, hvem af deltagerne i orgiet, der faktisk VAR Birthe.

Nu var det blevet morgen - ja, faktisk var det efterh�nden langt op af
formiddagen. Jeg strakte mig. Men blev s� �m i ryggen af at tilbringe
hele natten p� fors�det af en bil.

Pludselig kom hun ud af d�ren. Jeg var forvirret. S�dan havde jeg slet
ikke forestillet mig hende. Hun var ca. en meter og halvfjerds og kom
g�ende med ikke mindre end fire b�rn p� sl�b!

Mor Birthe?

Jeg greb det til lejligheden indk�bte fotografiapparat og trykkede l�s.

Men hun m� ubevidst have h�rt mig, for pludselig drejede hun omkring og
kom farende imod mig som en olm tyr!

Jeg fik startet bilen i en fart og startede med hvinende d�k og k�rte i
fuld fart ud af byen.

Men Birthe var heller ikke sen! Hun lod b�rn v�re b�rn og sprang ind i
den s�lvgr� Peugeot, der stod parkeret i indk�rslen.

Gudskelov kunne den gamle spand slet ikke f�lge med den splinternye
udlejningsvogn, jeg havde udstyret mig med.

Men redningen kom som havde forsynet sendt den! Christian den Tiende's
bro, der forbinder Als med fastlandet, gik op, netop som jeg var kommet
over!

Og Birthe blev efterladt skummende af raseri p� Als-siden

---

Alligevel turde jeg ikke stoppe, f�r jeg var noget et godt stykke op
gennem S�nderjylland og var helt sikker p�, at jeg havde rystet hende
af.

Og nu havde jeg et billede af Birthe!

I Haderslev fandt jeg en lokal fotohandler, der indvilligede i at
fremkalde filmen med det samme.

- Jeg er godt klar over, at branchen har et d�rligt ry p� dk.chat,
sagde han. Men jeg skal g�re, hvad der st�r i min magt p� at rette op
p� det. Kom igen om en time, tilf�jede han.

En times tid senere stod jeg med de f�rdige billeder.

Jeg var skuffet. Omend billederne var s�vel klare som skarpe, s� var
der ingen Birthe! Der, hvor hun skulle v�re, var der ingenting! Det var
tomt.

Jeg greb fat i slipset p� fotohandleren og hev til.

- Jamen, jeg forsikrer Dem. Der ER ikke noget p� negativerne, jamrede han.

Et kort kig afsl�rede, at manden havde ret! Birthe kunne ikke h�nge ved!

---

S�rgmodig trissede jeg ud af fotoforretningen. Efter en time med
hvilel�s vandring kom jeg imidlertid til en statelig bygning.

'Haderslev Gymnasium' stod der over d�ren.

Jeg gik ved en pludselig indskydelse ind - her m�tte da ogs� v�re
nogen chattere, t�nkte jeg, og kiggede mig omkring.

Jeg havde jo lagt m�rke til, at b�de Skjerns Tekniske Skole og
andre uddannelsesinstitutioner brugte dk.chat som internt postsystem og
til test.

For ikke at tale om nogen kursister i Randers, der var havnet midt i
et vadested.

Gangene l� �de hen. Var eleverne ogs� til messe her? Eller var der
slet ingen elever?

Jo, ved l�rerv�relset var der oph�ngt klassebilleder af alle
gymnasieklasserne. Og der var ogs� billeder af alle afgangsklasserne
gennem tiderne.

Det er altid morsomt at de se gamle klassebilleder. Se p� folks t�j og
h�r. Morsomt.

Pludselig stoppede jeg op. Kunne det v�re rigtigt? Hvem sad ikke d�r p�
et billede og gloede lige ind i kameraet?

Birthe!

Det kr�vede alts� en professionel at komme p� skudhold af hende!

Jeg fl�ede billedet ned fra v�ggen og l�b hen mod det lokale, der var
ben�vnt EDB-undervisning. Lokalet var mennesketomt, men fyldt med
alt muligt elektronisk isenkram. Jeg fik hurtigt scannet billedet ind,
og overvejede, hvad jeg s� skulle g�re.

Det var vigtigt, at alle i dk.chat fik lejlighed til at se billedet,
s� jeg kunne f� vendt den aggressive stemning imod mig.

F�rst fik jeg den id� at poste billedet til dk.chat, men der har de jo
en kraftig modstand mod bin�rt vedh�ng, s� det ville g�re stemningen
endnu v�rre.

I stedet valgte jeg at placere billedet p� en hjemmeside p� Internettet,
s�dan at alle i dk.chat blot kunne skrive

<URL:http://www.geocities.com/SoHo/Lofts/5124/birthe.html>

Det m� da �bne nogle d�re fremover!

---

Veltilfreds og med selvtilliden i top satte jeg mig atter ind i
udlejningsbilen. Nu var det muligt igen at koncentrere mig om den
virkelige sag: Jagten p� �nden i dk.chat. Jagten p� den rigtige
chatter!

Motoren spinnede lystigt, mens jeg tilbagelagde kilometer efter kilometer
op i gennem det, der af mange betragtedes som det 'm�rke jylland'.

Efter en halv times k�rsel trak jeg ind p� en rasteplads og kiggede i mine
notater. Hvem af de mange chattere skulle v�re mit n�ste bes�g v�rd? Hvem
kunne hj�lpe mig?

At jeg nok skulle f� hj�lp tvivlede jeg ikke p�. Mit nyerhvervede og
nys offentliggjorte billede af Birthe havde afgjort beredt vejen!

Jeg f�lte mig tr�ngende. Jeg stod ud af bilen og stillede mig om bag
en busk for at lade vandet.

Mens jeg stod der, kom der pludselig et rumskib flyvende ind over
omr�det. Uden at give mig en chance for at f�rdigg�re mit �rinde blev
jeg suget op i rumskibet!

Jeg ved ikke, om l�serne (?) til min beretning kan forestille sig, hvor
pinligt det er at blive suget op fra jorden og ind i et rumskib for
�jnene af familier, der sidder og spiser deres medbragte mad p� raste-
pladsen. Og s� at blive suget op i en s� prek�r situation, med en vis
legemsdel ud af buksegylpen afleverende de sidste dr�ber!

Pinligt!

---

Jeg kom til mig selv p� gulvet i rumskibet, der nu befandt sig i fuld
fart p� vej v�k fra Jylland, v�k fra Danmark, v�k fra Jorden. Ud i
universet.

Jeg rejste mig og vaklede ud i noget, jeg regnede med m�tte v�re cock-
pittet (eller hvad det det nu hedder i et rumskib).

Stor var min overraskelse, da jeg fandt Anders Nielsen og S�ren Hansen
siddende derude.

- Hvad laver I her?, spurgte jeg forvirret.
- Vi ville da ogs� med i historien, udbr�d S�ren.
- Jamen, det er jo DK.chat, det her. Burde I ikke sl� jeres folder i
se.prat?

Anders Nielsen kiggede arrigt p� mig.

- Der er inte roligt nok, svarede han med svag sk�nsk accent.
- Nej, det er meget morsommere i dk.chat, tilf�jede S�ren.
- Kykkelikyyyyyy, galede S�rens hane, der havde siddet og puttet sig under
instrumentbr�dtet.

Pludselig stoppede rumskibet brat og en lem �bnedes under mig. Jeg faldt,
og faldt og faldt og landede pladask p� jorden. Eller rettere: Et r�d-
ligt klippeterr�n, �de og blottet for liv.

Jeg rejste mig og b�rstede st�vet af mig, mens jeg kiggede mig omkring.

Et skilt stod lige foran mig. 'Mars Bar' stod der p� skiltet. Og s� var
der en blinkende pil.

Et andet skilt forkyndte: McDonalds. 200 meter. Og endnu en blinkende pil.

Hm.

S� fik jeg �je p� en fyr, der kom g�ende imod mig. Han bar et stort
skilt i h�nden. Det viste sig at v�re at v�re Peter Mentz. P� skiltet
stod der:

                        Pr�v at tage et kig p�

            http://www.cybernet.dk/montypython/default.htm

             og se Dansk Monty Python Forenings hjemmeside

Jeg var forvirret. Det her h�rte da til i dk.opslag.internet og heller
ikke i dk.chat, t�nkte jeg.

Men jeg havde knapt t�nkt f�rdig, da jeg p�ny blev suget op i et nyt
rumskib.

Atter l� jeg fortumlet p� gulvet i et rumskib, der susede afsted gennem
himmelrummet.

Hvad nu, t�nkte jeg, og vaklede ud i cockpittet for at f� en forklaring.

Her sad Morten Nielsen og Morten Svensgaard.

- Vi skal heller ikke holdes uden for, sagde de, da jeg spurgte, hvad
meningen var.
- S�t mig af!, forlangte jeg!
- S'gerne, svarede Morten Nielsen. Vi skal nok v�re s�de og rare ved
dig.
- Ja, mortenlig gerne, replicerede Morten Svensgaard. Og trykkede p� en
lille bl� knap.

Og s� �bnedes lemmen i gulvet og jeg faldt og faldt og faldt og faldt
og faldt og faldt og faldt og faldt og faldt og faldt og faldt og
faldt og faldt og faldt og faldt...

---

Jeg kom til mig selv igen, liggende p� en stor gr�spl�ne i en park.
Mellem tr�erne kunne jeg skimte en hvid herreg�rd.

Hvad det end var, bestemte jeg, s� ryger jeg det ALDRIG mere!

Med hvad v�rre er, fortsatte jeg tanker�kken, s� ligger jeg her i en
park - og jeg aner ikke, hvor jeg er! Og hvor er udlejningsbilen?

Jeg blev liggende lidt p� gr�sset og kiggede op i himlen.

Jeg ved ikke, hvorfor de hvide lammeskyer fik mig til at t�nke p�
computere alligevel. P� den anden side, s� havde jeg jo ogs� v�ret en
slags Windows-kigger i denne sag.

Jeg blundede.

Pludselig ramte noget h�rdt mig ansigtet! En frisbee!

- �h undskyld, l�d en stemme.
> - �h, undskyld, gentog jeg. Det g�r ikke noget.
- Jeg er frygtelig ked af det, fortsatte manden.
> - Jeg er frygtelig ked af det, gentog jeg forvirret.

- Mit navn er Berthel Lund Hansen, fremturede han. Jeg bor her i Horsens
og det der er min hund Fido. Han pegede over p� en net lille hund, der
tumlede rundt med frisbee'en.
> - Mit navn er Berthel Lund Hansen. Jeg bor her i Horsens og det der
> er min hund Fido.
- Vil du ikke godt lade v�re med at quote alt, hvad jeg siger, snerrede
Berthel. Det er temmelig irriterende! Og helt overfl�digt!
> - Vil du ikke godt lade v�re med at quote alt, hvad jeg siger. Det er
> temmelig irriterende! Og helt overfl�digt!

Gentog jeg, stadig temmelig omt�get.

- Frisbee'en m� have ramt mig uheldigt, fremstammede jeg.
- Ja, det forklarer det m�ske i dit tilf�lde!, svarede han arrigt, og
drejede om p� h�lene.
- Men vent, jeg skal lige snakke med dig om dk.chat, r�bte jeg...
- Dk.pjat, hvad med det? Han stoppede op og skulede p� mig.
- Jeg har fundet et billede af Birthe, fors�gte jeg...
- Et billede af Birthe. Hvad skal jeg med det?, hv�sede han. Det er kun
for universitetsstudende, der ikke er kommet fri af deres moder-
bindinger. Pr�v du at sp�rge efter Lars Balker p� �rhus Universitet.
- Gnort, sagde hunden - og tog en bid af frisbee'en.
- Og s� kan du samtidig sp�rge ham, om det efterh�nden er g�et op for
ham, hvorfor det er smart at sl� br�dtet ned, n�r man brugt toilettet.
- ???
- Jo, s� f�r man det ikke i hovedet, n�r man skal drikke vand!
- Kom Fido. Puds ham!

ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!


forts�ttes...


Enhver lighed med nulevende, afd�de eller virtuelle personer i
denne historie er ganske tilf�ldig og helt utilsigtet.


-- 
Palle M�ller
Min email: palle_moller@mailmasher.com
Hjemmeside: http://www.geocities.com/SoHo/Lofts/5124