🚀 go-pugleaf

> Da bagsm�kken blev lukket op, holdt vi ved en s�. De to b�ller greb
> fat i mig, og sl�bte mig hen af jorden og ud p� en lille b�debro.

> - 1-2-3, sagde de i kor

> Og s� kylede de mig ud i s�en.

> ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!


3. kapitel

Nu er det ingen problemer for at rigtig privatdetektiv at klare s�dan en
stump virtuelle reb. Og selvom der ikke havde v�ret meget plads i
bagagerummet, s� var det alligevel lykkedes mig at f� l�snet rebene s�
meget, at jeg nemt kunne vriste mig helt fri, da jeg l� p� s�ens bund.

Forpustet af anstrengelserne kravlede jeg op p� s�bredden og pustede ud.

I det samme komme en famile forbi.

- Det er en dum id� at fors�ge at beg� selvmord her, sagde familie-
faderen. S�en er kun 6 meter dyb.

Da han s� mit forvirrede fj�s, fortsatte han udglattende:

- I�vrigt s� er det ogs� noget skidt at bade her, tilf�jede han. Det
g�r ud over fiskene! Jeg har fanget hel del fisk fra denne s� til mit
akvarium p� Internettet.

Jeg kiggede fortsat forvirret p� manden. Atter fisk p� menuen, t�nkte
jeg forundret.

- Hvem er De - og hvor er jeg?, spurgte jeg.
- Mit navn er Gade og jeg bor p� en vej et stykke herfra, svarede han og
gjorde en pegende bev�gelse. Og De befinder dem ved K�benhavns Vandv�rk
ved S�nders�.

S�nders�. Aha, t�nkte jeg. Det m� v�re forsynet, der har sendt mig
hertil.

Jeg takkede familien og begav mig p� afsted for at finde en telefon og
noget t�rt t�j.

---

- Det er Franzmann, sagde stemmen i telefonen, der blev taget efter 5.
ring.

Der havde ellers v�ret optaget i lang tid, men det var ikke us�dvanligt,
n�r man ringede til garvede chattere.

Jeg satte ham hurtigt ind i sagen, og spurgte om, han ikke kunne skaffe
mig noget t�rt t�j.

- Vi kan ikke m�des her hos mig, svarede han, da jeg fremf�rte mit
forehavende.
- Jeg lider frygtligt af klaustrofobi, s� vi m� m�des et sted med masser
af plads. Og s� er min kone ogs� frygtelig jaloux p� dk.chat, tilf�jede
han.
- Jeg st�r i en telefonboks p� en stor, r�d plads omgivet af en masse
butikker, kan vi m�des her?, spurgte jeg.
- OK, det er Bymidten. Den kender jeg. Jeg er der om 10 minutter.

Og ganske rigtigt. 10 minutter dukkede en duknakket fyr op med sin hund
i snor og medbringende en hel masse t�j.

- Jeg er mest p� Internettet p� grund af kvinderne, fortsatte han. Men
de svarer ikke p� mine indl�g. Pernille er v�k, og den pragtfulde r�gede
sild fra Bornholm. Suk!

Jeg s� p� ham med medlidenhed. Det var tydeligt, at det var en h�rget
mand, jeg stod over for.

- Men g�r mig en tjeneste, tryglede han. Skaf mig et billede af Birthe!
- Ogs� dig?, udbr�d jeg. Hvad er der med hende Birthe...?
- Jeg HAR pr�vet at fri til hende, beklagede han sig, men hun gav mig en
kurv! Det er derfor, at jeg nu g�r s� h�jt op i basketball, tilf�jede
han. Jeg M� pr�ve at t�nke p� noget andet.

- Jeg tror ikke, at jeg kan v�re til megen hj�lp, sluttede han med at
sige. Du skal nok pr�ve at snakke med nogle af folkene inde p�
K�benhavns Universitet, de ved alt om det her. De kan alt med computere,
de ku' i hvert fald engang, tilf�jede han med et sk�vt smil.

---

DIKU's bygning er en gr� og kedelig klods. Foran bygningen st�r en
skulptur forestillende et n�gent par med hinanden h�nden - en
besynderlig skulptur i betragtning af, at de fleste studerende er
m�nd, der tilbringer s� meget tid foran deres computere, at deres
forestillinger af kvinder bliver p�virket af de gif-billeder, de henter
ned fra Nettet.

Jeg gik ind af hovedindgangen og var temmelig forbavset over at finde
hele bygningen tom. Der var ikke et �je! M�rkeligt? Efter at have
bev�get mig rundt i de tomme gange en rum tid, blev min opm�rksomhed
fanget af stemmer, der tydeligvis kom fra k�lderen.

Jeg listede ned af trapperne, og fandt en stor sal oplyst af
stearinlys. Rundt omkring p� gulvet sad hele instituttet forsamlet;
alle var de kl�dt i brune kutter og alle knugede de en udgave af
Bjarne Stroustrups bog om C++ i h�nderne. Og n�sten alle var enten
kortklippede eller n�sten kronragede.

- Hvad sker der her?, spurgte jeg en ungersvend, der var placeret lige
inden for d�ren.
- Psyhhh, tyssede han. V�r stille, Broder Makholm skal til at messe nu.

Jeg kunne se p� hans bog, at den kuttekl�dte hed Adam Sj�g... Desv�rre
d�kkede hans h�nd resten af navnet, men jeg lagde m�rke til, at han i
mods�tning til de �vrige tilstedev�rende holdt sin bog i venstre h�nd.

Pludselig tr�dte en person frem for enden af rummet. Den irriterende
mumlen forstummede �jeblikkeligt, og alles �jne hvilede p� den
fremm�dte kuttekl�dte.

Han h�vede armene mod loftet og udbr�d:

- Disciple, inden vi starter messen, s� lad os byde velkommen til to
frafaldne, der er kommet hjem.

Han gjorde en pegende bev�gelse i retning af to m�nd, der sad p� kn�
til venstre for ham.

- Lars Fischer og Per Abrahamsen, rejs Eder, og modtag forsamlingens
velsignelse, messede den kuttekl�dte videre.
- Disse to er endelig efter lang tids ophold p� den Den kongelige
Veterin�re Landboh�jskole vendt hjem!, r�bte han, mens stemningen i
forsamlingen steg til euforiske h�jder.
- De har afsv�rget sig deres falske tro, og er kommet tilbage!
- S�t jer!, sluttede Broder Makholm.

Nu begyndte et m�rkeligt skue. Den kuttekl�dte fremdrog en lang liste
skrevet p� endel�se baner og begyndte i et monotomt tonefald at
l�se h�jt. Og forsamlingen svarede med lignende ord.

Broder: AWGTHTGTTA?
Forsamlingen: FOAD!
Broder: ESAD
Forsamlingen: U2
Broder: OMG
Forsamlingen: DILLIGAF
Broder: TMTLTMG
Forsamlingen: ASAP
Broder: IMHO
Forsamlingen: NFW
Broder: HTH
Forsamlingen: Nyt k�kken...?
Broder: WIBAMU
Forsamlingen: ROTFLTG
Broder: MTFBWY
Forsamlingen: TTFN
Broder: TNX

Pludselig var der �n ung discipel, der opdagede mig. Bo Kjell... stod
der p� hans bog. Han kom hen til mig og hv�sede:

- Hvad laver du her?

Jeg mumlede noget forblommet om dk.chat, og min interesse for den
religi�se v�kkelse, jeg netop havde v�ret vidne til, men det beroligede
ikke den ivrige discipel.

- Er du til VI eller EMACS?, br�lede han.

Nu var jeg p� den, jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare. Uanset
hvilket svar jeg kom med, s� ville det sikkert v�re forkert.

I stedet valgte jeg en hurtig retr�te!

- Grib ham, l�d det, men jeg var allerede p� vej op af trappen i fuldt
firspring.

ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!


.. forts�ttes



Enhver lighed med nulevende, afd�de eller virtuelle personer i
denne historie er ganske tilf�ldig og helt utilsigtet.



-- 
Palle M�ller
Min email: palle_moller@mailmasher.com
Hjemmeside: http://www.geocities.com/SoHo/Lofts/5124