🚀 go-pugleaf

Ministery of foreign affaires 
Torkiye B�yk Millet Meclisi 
Ankara 
T�rkcy 
Att.: minister of foreign affaires Tansu Ciller Hiller�d den 10/12 1997 


�bent brev, denne udgave p� dansk 


Gennem massiv omtale i den danske presse er jeg blevet bekendt med, at
den danske stat ved
udenrigsminister Niels Helveg Petersen vil indklage Tyrkiet for den
Europ�iske
Menneske-rettighedskommision i en sag, hvor Kemal Koc p�st�s at have
v�ret ude for s�vel fysisk
som psykisk tortur. 

Jeg vil understrege, at jeg ikke har nogen sympati for anvendelse af
tortur, hvis noget s�dant foreg�r
i Deres land. Men n�r det er Danmarks regering, der har rejst
anklagerne, har jeg ikke megen tro
p�, at der er noget reelt indhold i klagen. Danmark kr�nker selv p� det
groveste
menneske-rettighederne. Klagen over Tyrkiet er fors�g p� at bortlede
opm�rksomheden fra intern
uenighed i den socialistiske/radikale regering. Endvidere er det fr�kt,
at netop udenrigsminister
Niels Helveg Petersen vover at fremf�re klager om menneskerettigheder al
den stund, han og hans
parti har dyrket intimt samkvem med det �sttyske politi STASI. Politiet,
der som bekendt nedsk�d
folk, der fors�gte at flygte til Vesten. Hvor var Niels Helveg Petersens
klage over
menneskerettighederne dengang? Nej, der var ingen. Udenrigsministeren
mener �benbart, at
dobbeltmoral er bedre end moral.(L�s bogen STASI og Danmark, jeg
fremsender gerne et
eksemplar til Dem). 

N�r jeg som privatperson skriver til Deres land, er det, fordi jeg har
den dybeste mistillid til danske
myndigheders vilje og evner til at efterleve menneskerettighederne. Min
henvendelse til Dem er
desuden et r�b til verden om hj�lp! Jeg h�ber, at lande uden for Danmark
vil v�re med til at kr�ve,
at menneskerettighederne overholdes her. Det forholder sig s�ledes, at
Danmark p� det groveste
ud�ver tvang overfor borgere, der ikke vil indordne sig p�
arbejdsmarkedet. N�r en person bukker
under grundet psykisk fagforeningsvold, griber ingen myndigheder ind, og
det omtales n�sten ikke i
den danske presse, og det p� trods af, at denne er fuldt oplyst herom.
Fagforeningstvang accepteres
som en skjult m�de at styre samfundet p�, s�ledes at magthaverne kan
forblive p� magten. 

Der findes rigtig mange eksempler p� fagforenings-vold, fx min egen sag:
I 1985 meldte jeg mig ud
af Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), da de havde bevilget 180
mill. kr. til at v�lte en
lovligt valgt borgerlig regering. Herefter blev jeg dagligt udsat for
psykisk vold, mit t�j blev
overh�ldt med fortynder, og jeg blev j�vnligt sparket og sl�et, til
sidst blev mit kn� beskadiget, s�
jeg m�tte sygemeldes. Endeligt blev jeg fyret med begrundelsen
samarbejds-vanskeligheder. Derved
stillede virksomheden sig p� linje med SiD i bestr�belserne p� at kr�nke
mine
menneskerettigheder. Jeg foretog anmeldelse til Politiet, men i den
slags sager sker der intet i
Danmark. Efter nogle �r i udlandet vendte jeg tilbage til Danmark igen
og blev atter medlem af
SiD�s arbejdsl�shedskasse. Det bet�d, at jeg p�ny blev chikaneret, for
som de sagde, de kendte
mig godt fra dengang, jeg boede i Jylland. Det bet�d, at mine dagpenge
blev tilbageholdt uden
grund, s� jeg havde problemer med penge her f�r jul. Vold, der beg�s
kollektivt og p�st�s at v�re
en faglig aktion, opfattes som helt legalt her i landet. Det findes der
adskillige eksempler p�. 

I 1984 meldte ca. 50 HT-chauff�rer sig ud af den socialistiske
fagforening SiD og over i en fri
fagforening. Det bet�d, at n�sten hele omr�det omkring K�benhavn blev
lammet af folk, der blev
betalt for fysisk at blokere for trafikken. Chauff�rerne, der meldte sig
ud af SiD, fik ikke lov til at
k�re bus, men blev udsat for tvungen psykisk vold i deres arbejdstid 8
timer om dagen. Det
offentlige busselskab indsatte i samarbejde med SiD s�rlige
forh�rsledere, der forh�rte disse
mennesker, s� de br�d sammen en efter en. Kvindelige chauff�rer blev
seksuelt nedgjort s� t�rerne
l�b. En enkelt HT-chauff�r, der aldrig f�r i sit liv havde haft psykiske
problemer, blev s� h�rdt
medtaget af forh�rene, at han br�d totalt sammen og blev indlagt et
halvt �r p� hospital for
sindslidende. Forh�rene kostede ham desuden hans �gteskab. 

Otte chauff�rer kunne systemet ikke kn�kke med forh�rene p� trods af, at
man d�gnet rundt
ops�gte dem p� deres bop�l for at �ge den psykiske vold. Herefter
afskedigede den offentlige
myndighed Hovedstadsr�det chauff�rerne, og det skete p� trods af at
myndigheden p� forh�nd var
klar over, at dette var ulovligt. Det skal n�vnes, at chauff�rerne ved
h�jesteret har f�et fastsl�et, at
fyringerne var ulovlige, men erstatningerne d�kkede slet ikke de skader,
som man p�f�rte disse
mennesker. Politikerne, der fortog disse ulovligheder, er ikke senere
blevet retsforfulgt eller p�
anden m�de diskvalificeret for de menneskerettighes-kr�nkelser, de her
har foretaget. Tv�rtimod!
Igen et bevis p� at myndighederne her finder politisk fagforenings-vold
helt naturligt. 

Et andet eksempel er sagen om brandmand Max Blicher-Hansen, der nu p�
13. �r f�r sine
menneskerettigheder kr�nket. Han er igennem disse mange �r blevet udsat
for psykisk vold, ikke
kun fra den socialistiske fagforening, han meldte sig ud af, men ogs�
fra de offentlige, kommunale
myndigheder, der konstant har s�gt at k�re brandmanden ned. Senest har
myndighederne
afskediget ham igen, idet man mente, at manden var syg. Det var dog i
modstrid med l�gernes
udsagn. De mente at manden var arbejdsduelig. Man ser s�ledes her en
myndigheds bestr�belser
p� at kr�nke en persons menneskerettigheder, taktisk overser h�jt
kvalificerede l�gers
kompetence og selv optr�der som "l�ge". 

Desuden finder jeg anledning til at informere Dem om, at en ung mand fra
�rhus, Morten S�rensen
er blevet afskediget fra sit job, da han ikke er socialdemokrat, og
derfor ikke vil v�re medlem af et
forbund under LO, der er en del af den socialdemokratiske politiske
bev�gelse. 

Hans fagforening har indbragt sagen for danske domstole, og det
forventes, at sagen vil forts�tte til
Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol, hvor Danmark vil st� anklaget
for brud p� Den
Europ�iske Menneskerettigheds Konventions artikel 11. 

Danske myndigheder, politikere og pressen er modstr�bende over for de
ting, jeg har n�vnt i mit
brev. Derfor slipper oplysninger herom sj�ldent uden for Danmarks
gr�nser. Det er mit h�b, at De
vil v�re med f� den danske regering i tale om de ting jeg har n�vnt i
mit brev, her i Danmark er det
umuligt at r�be regeringen op i disse sp�rgsm�l. Jeg st�r gerne til
disposition med flere oplysninger,
om dette �nskes. 


Med venlig hilsen 

Kurt Lund 
Holmevej 40 
Tulstrup 
DK - 3400 Hiller�