Article View: dk.chat
Article #35541Jeg vil ha medlidenhed, ja jeg vil
From: Keld Rosenkrantz
Date: Wed, 05 Feb 1997 00:00
Date: Wed, 05 Feb 1997 00:00
167 lines
9017 bytes
9017 bytes
Vil i ikke nok allesammen v=E6re s=E5 venlige at have medlidenhed med =
mig.
Jeg sad foran JaNET natten til l=F8rdag og pludselig fik jeg igen ondt
under det nederste h=F8jre ribben. Efter 4 timer med st=E6rke smerter var
min kone blevet tr=E6t af at h=F8re p=E5 mig, s=E5 hun k=F8rte mig til
l=E6gevagten, at protestere overfor min kone er noget man bare ikke =
g=F8r.
L=E6gevagten skulle selvf=F8lgelig g=F8re alting v=E6rre ved absolut at =
skulle
trykke der hvor det gjorde ondt. Med et svedigt grin fra l=E6gen,
udtalte han stille og roligt. INDL=C6GGELSE. Min kone kom med et
lettelsens suk, mens hun sagte sagde, endelig slipper jeg af med ham.
Hurtigt tog hun fat i mig og k=F8rte mig til Vejle sygehus, jeg troede
ikke den gamle bil kunne k=F8re s=E5 hurtigt. Da jeg endelig var blevet
afleveret som et andet stykke gods, var l=E6ger og sygeplejerske hurtigt
hos mig. Hurtigt konstaterede l=E6gen, ja ja den er god nok, han er syg.
Min kone og l=E6gen sendte hinanden et blik og et lille smil som jeg
f=F8rst ikke rigtigt forstod, men det skulle jeg hurtigt l=E6re hvad
bet=F8d. Lige efter deres lille smil kom den kendte blodsuger Dracunella
ind og stak hul i min arm og tappede mig for blod. Da hun endelig var
f=E6rdig, skyndte hun sig ud, det sidste jeg s=E5 til hende var det lille
slik hun lavede om munden samtidig med at hun kiggede p=E5 mit blod.
Nu troede jeg at alle pinsler endelig var forbi, men nej. Nu skulle de
f=F8rst starte. Sygeplejersken tog mig i h=E5nden, endelig en tr=F8stende
h=E5nd t=E6nkte jeg, og begyndte at slappe af for straks at hoppe ud i et
av. Hun satte en k=E6mpen=E5l fast i min h=E5nd, deri satte hun drop med
saltvand. Jeg l=E5 og pr=F8vede p=E5 at komme lidt ovenp=E5 alle mine =
pinsler,
og efter fem sekunders pause kom det n=E6ste stik i hoften, Av hvor
gjorde det ondt. Da jeg endelig ogs=E5 havde sundet mig ovenp=E5 det =
stik,
kom det n=E6ste lige ved siden af. Igen sundede jeg mig og tro det eller
lad v=E6re det var langtfra det sidste. To skud morfin i l=E5ret. Endelig
var der s=E5 ro med stikkeriet for denne gang. Jeg sk=E6vede over til min
kone i h=E5bet om et lille k=E6rligt blik, men hun grinte bare, syntes
jeg. Jeg begyndte at spekulere over om min kone syntes det var l=E6nge
siden hun havde f=E5et blomster siden hun udsatte mig for disse
r=E6dselsfulde pinsler. Jeg kom frem til at hun sidst havde f=E5et
blomster for fem =E5r siden, nogen jeg k=F8bte p=E5 tilbud p=E5 en
tankstation, s=E5 det kunne ikke v=E6re det.
Nu blev jeg k=F8rt op til afdeling A26. Nu l=E6rte jeg hvad det bet=F8d =
at
hospitalerne skal spare. Faste. Godt nok er det snart faste-lavn men
alligevel. Det eneste jeg m=E5tte f=E5 var spr=F8jter i l=E5ret som de =
var
meget villige til at give.
Min n=E6ste r=E6dsel kom kl 18.45 da en sygeplejerske kom ind til mig og
sagde at nu m=E5tte jeg gerne spise lige hvad jeg ville og spurgte hvad
jeg gerne ville ha, ah endelig et menneske med lidt medf=F8lelse t=E6nkte
jeg. Straks bestilte jeg friske jordb=E6r og champagne. Nej, sagde hun,
det kunne jeg ikke f=E5, havde hun ikke lige sagt jeg m=E5tte f=E5 lige =
hvad
jeg ville. Derefter endnu et af de utallige stik i l=E5ret. Nu inds=E5 =
jeg
at dette kunne ikke v=E6re et hospital men et torturcenter. Jeg rejste
mig fra sengen og gik ned i spisestuen for at f=E5 noget at spise, ikke
noget med mad p=E5 sengen til mig, jeg skulle jo ikke have det godt, kun
for at finde ud af at der ikke var noget mad, jeg kom et kvarter for
sent, den havde hun regnet godt ud den sygeplejerske.
Hele n=E6ste dag, s=F8ndag, foregik n=E6sten p=E5 samme m=E5de som om =
l=F8rdagen,
den eneste forskel var at jeg n=E5ede spisetiderne. Jeg fik ogs=E5 at =
vide
at jeg igen skulle faste fra kl. 04.00 fordi jeg skulle til
ultralyds-scanning kl. 08.00. Det ord sagde mig et eller andet om
kvinder og graviditeter, var jeg mon gravid. Med bange anelser og
spekulationer om hvordan en mand bliver gravid, lagde jeg mig til at
sove, selvf=F8lgelig efter at have f=E5et et af mine obligatoriske stik i
l=E5ret.
Kl. 06.00 mandag morgen blev jeg v=E6kket med et termometer i munden.
Endelig noget der ikke gjorde ondt. Var hun mon venlig. Ja, hun holdt
mig s=E5gar i h=E5ndledet mens hun kiggede p=E5 sit ur. Der var alts=E5 =
afsat
tid til venlighed. S=E5 sagde hun at jeg skulle huske at faste, Hvorfor
kunne hun ikke glemme det s=E5 jeg kunne f=E5 noget morgenmad. N=E5 jeg
skulle jo snart ned for at finde ud af om jeg var gravid, s=E5 et par
timer uden mad kunne jeg jo godt overleve. I stedet unders=F8gte jeg s=E5
hvad der var p=E5 menuen til frokost, sild. Jeg elsker sild s=E5 jeg =
kunne
godt undv=E6re morgenmaden for at kunne klemme et par ekstra sild ned,
s=E5 gjorde det jo ikke s=E5 meget.
Nu blev klokken 8 og jeg gjorde mig klar til at skulle til scanning.
Klokken blev 9 og jeg var endnu mere klar til at komme afsted. Den
blev ogs=E5 10 og jeg l=E5 stadig og var endnu mere klar end kl. 8. Da
klokken blev 10.30 begyndte jeg at komme i tanke om frokosten, de
dejlige sild jeg skulle indtage i store m=E6ngder, jeg var jo sulten
efter ikke at have f=E5et morgenmad. Nu blev jeg nerv=F8s, kunne jeg
heller ikke f=E5 frokost, jeg kom ihu l=F8rdag hvor jeg ingen mad fik. =
Jeg
gik ud p=E5 gangen og fik fat i sygeplejersken. Jeg fik at vide at der
snart kom en og hentede mig. Glad gik jeg ind og gjorde mig klar til
at blive hentet. Klokken blev 11 og 11.30 nu startede frokosten. Mine
k=E6re sild der bare l=E5 og ventede p=E5 mig. Nu blev jeg bange for ikke=
at
f=E5 nogen sild. Kl. 12.30 s=E5 jeg mine sild blive k=F8rt v=E6k, uden at=
de
havde f=E5et lov til at stifte bekendtskab med min mave, stakkels sild,
stakkels mig. Nu var jeg depri. Ingen morgenmad, ingen sild.
Endelig klokken 16 blev jeg hentet for at blive k=F8rt til scanning. Nu
fik jeg svaret p=E5 om jeg mon var gravid. Nej, jeg var ikke gravid, som
om jeg var nerv=F8s for det. Men jeg havde i stedet masser af sten i
galdebl=E6ren. Hvor mon de kom fra t=E6nkte jeg, jeg undgik da kirseb=E6r
med sten i juledagene. Op igen til stuen, glad gik jeg ud for at
aflevere mit fasteskilt, nu VILLE jeg ha noget at spise. Nej, blev der
sagt, jeg skulle stadig faste, nu blev jeg snart sur over alle de
spareforanstaltninger. Hvis man ikke var syg, skulle man nok blive det
her. Nu startede aftensmaden og jeg skulle stadig faste. Nu ville jeg
have noget at spise. Med en fast beslutsomhed gik jeg igen ud med
skiltet for at fort=E6lle dem et par borgerlige ord om deres
faste-politik, kun for at f=E5 at vide at jeg da godt m=E5tte spise, de
havde bare glemt at sige det til mig. Glemt det, min bare r..
Glad, skyndte jeg mig ned til aftensmad. Jeg var ligeglad med hvad der
var p=E5 menuen, bare det kunne spises. Indtil jeg s=E5 hvad det var.
=46arsrand med =E6rter eller pap-kylling. Er der to ting jeg ikke kan li.
s=E5 er det farsrand med =E6rter og pap-kylling. Jeg tog farsrand og
forestillede mig at det var sild. Det hjalp lidt p=E5 smagen. Tynget af
smerter og sult gik jeg tilbage til min seng. Lidt efter kom l=E6gen og
fortalte mig at jeg skulle opereres. De ville fjerne min galdebl=E6re p=E5
den gammeldags m=E5de med et snit, for jeg havde nemlig ogs=E5 =
bet=E6ndelse
i den, s=E5 den var forst=F8rret. Men jeg ville blive udskrevet n=E6ste =
dag.
Lidt senere kom min kone, og glad fortalte jeg hende at hendes elskede
mand kom hjem til hende i morgen. Gl=E6den forsvandt hurtigt da hun
sagde at hun ikke ville have s=E5dan et drog som mig hjem og ligge og
flyde i sofaen. N=E5 vi snakkede da lidt og hun sagde da hun savnede
mig.=20
Det blev tirsdag og stuegang nu skulle jeg have at vide hvorn=E5r jeg
skulle opereres. Jeg fik at vide at jeg ville f=E5 et brev. Men ikke
noget om hvorn=E5r. S=E5 nu kan jeg bare hver dag vente p=E5 posten og
frygte indkaldelsen til operation. For med indkaldelsen til operation
vil alle mine pinsler jo starte forfra. Alle stikkene, ingen mad.
S=E5 nu sidder jeg bare og har ondt, og ingen har medlidenhed med mig.
Giv mig lidt medlidenhed eller et par opmuntrende ord.
\\\|///
\ ~ ~ /
(\ @ @ /)
------------oOOO--(_)--OOOo------------
Poul sNYdeRUP
Stats@minister.com
Christinasborg
Jeg tror det nok. Jeg ved det ikke.
Eller g=F8r jeg.
ooO =20
------------( )--Ooo-----------------
\ ( ( )
\_) ) /
(_)
Technical Details
Message-ID:
<32fbdb45.3677473@news.inet.tele.dk>Path:
arc1-ca.pugleaf.net!unknown!not-for-mailShow Full Headers
Complete Article Headers
X-Google-Language: DANISH,ASCII-7-bit X-Google-Thread: fa76d,a25901570e9b1de2,start X-Google-Attributes: gidfa76d,public From: roskrntz@post2.tele.dk (Keld Rosenkrantz) Subject: Jeg vil ha medlidenhed, ja jeg vil Date: 1997/02/05 Message-ID: <32fbdb45.3677473@news.inet.tele.dk> X-Deja-AN: 214494503 content-type: text/plain; charset=ISO-8859-1 mime-version: 1.0 newsgroups: dk.chat