🚀 go-pugleaf

Palle M�ller wrote:> 
> JAGTEN P� DEN FORSVUNDE CHAT
> 
> 1. kapitel
> 
> 
> Lyset fra neonreklamerne blandede sig med det bl�hvide sk�r fra
> computersk�rmen. Udenfor havde regnen str�mmet ned i timevis og havde
> efterladt gaderne mennesketomme. Klokken var langt over midnat, og i
> det fjerne h�rtes nattoget p� vej mod hovedstaden med sin last af
> s�vndrukne passagerer.
> 
> Jeg lod atter fingrene l�be over tasterne og billedet p� sk�rmen
> skiftede atter. Jeg sukkede. Det var ikke til at blive klog p�.
> Det der Internet.
> 
> Jeg t�mte den sidste rest af whisky-flasken og rejste mig. Jeg
> strakte mig og vaklede hen til vinduet. Jeg r�g en cigaret, mens
> jeg kiggede ned p� gaden.
> 
> Det var vist holdt med at regne. Luderne var ved at indtage deres
> faste pladser igen. Fra lejligheden overfor l�d en stille sax-solo.
> Jeg anede silouetten af beboeren gennem rullegardinet.
> 
> Det var nat i byen.
> 
> ---
> 
> M�ske jeg skulle pr�sentere mig selv. Jeg er P.M. Jeg kaldes aldrig
> andet. P� glasd�ren ind til kontoret st�r der P. Moldau -
> Privatdetektiv.
> 
> Mit efternavn gav mit far mig i d�bsgave. Jeg har altid hadet det.
> Mit fornavn fik jeg min mor ved samme lejlighed. Hvad det er, det
> agter jeg at holde for mig selv.
> 
> Jeg driver et lille privatdetektivbureau p� hj�rnet af 51. og 24.,
> 3. sal, v�r 207, hvis du skulle finde p� at droppe forbi.
> 
> Det er der nu ikke s� mange, der g�r. Men i aften var en undtagelse.
> 
> Hun kom.
> 
> Jeg havde ellers lige besluttet mig til at forlade kontoret for at
> bes�ge Lucy's, der havde Forloren skildpadde p� menuen. Men s� gik
> d�ren op i forkontoret, og f�r jeg kunne n� at reagere, stod hun i
> der i d�r�bningen.
> 
> - P. Moldau?, spurgte hun, mens hun lod sit blik l�be k�rtegnende op
> og ned af mig. Jeg f�lte, at hun kl�dte mig af med �jnene.
> - Ja, svarede jeg, og slog ud med h�nden for at anvise hende en stol.
> 
> Hun t�vede. Hun foretrak tydeligvis at blive st�ende, indtil jeg trak
> stolen frem til hende og b�rstede den fri for imagi�re st�vfnug.
> 
> Hun var kl�dt i en kropsn�r dragt i en kraftig r�d farve. Den
> stoppede pr�cist s� langt oppe, at man fik rig lejlighed til at 
beundre
> hende lange, slanke ben. Over sig bar hun en pels, sk�desl�st h�ngende
> p� skuldrene.
> 
> Det var en kvinde med mange talenter.
> 
> - Cigaret?, spurgte jeg, og fiskede etuiet frem fra inderlommen.
> - Tak, jeg har, svarede hun, idet hun fremdrog en langt, spidst
> cigaretr�r af tasken. Men en yndefuld h�ndbev�gelse placerede en lang
> smal cigaret for enden af r�ret og b�jede sig frem mod mig.
> 
> I den kraftige halsudsk�ring anede jeg hendes overdimensionerede
> bryster - det var tydeligvis en af de dyre l�ger p� 33., der havde
> v�ret i gang.
> 
> Jeg huskede, hvordan jeg med gutterne tilf�ldigt havde diskuteret
> bryster for nylig, og en afstemning havde vist, at vi slet br�d os
> om den slags silikone-koner.
> 
> - Ild?, sprugte hun.
> 
> Forvirret fandt jeg ZIPPO-lighteren frem og b�jede mig frem mod
> hende og t�ndte.
> 
> - De er privatdetektiv, konstaterede hun overraskende.
> 
> Jeg nikkede.
> 
> Hun spredte l�berne let og fugtede dem med tungen.
> 
> - Jeg har en sag til Dem, sagde hun, og tog et dybt sug af cigaretten.
> Vil De p�tage Dem den?
> - Det kommer naturligvis an p� sagen, svarede jeg, og fors�gte at
> kigge hende langt ind i de smukke �jne. Jeg tager mig ikke af
> skilsmissesager.
> - Der ligger 50.000 i denne kuvert, sagde hun, og smed en hvid kuvert
> p� skrivebordet. Du skal finde mig en chatter!
> - En chatter, svarede jeg forvirret, men jeg fors�gte - s� nonchalant
> som muligt - at f� �bnet kuverten.
> 
> Hun forklarede mig, hvad hun ville have mig til. Hun ville have fat en
> �gte dk.chatter - en person, der benyttede sig af det der Internet, en
> person, der var p� Nettet! En person, der brugte det kendte chat-forum
> p� USENET. En person p� dk.chat!
> 
> Kig kiggede i p� kuverten og p� den veldrejede sag, der sad p� den
> anden side af skrivebordet. Hvad ville hun med en dk.chatter?
> 
> - Det er sagen uvedkommende. Det skal blot v�re �n, der st�r som
> eksponent for �nden i dk.chat, svarede hun. Der er 50.000 til, hvis
> du klarer opgaven p� en uge, og hvem ved... m�ske er der ogs� en
> anden bel�nning, tilf�jede hun, mens hun sendte mig et sensuelt blik.
> 
> ---
> 
> Duften af hendes parfume hang stadig i kontoret her tre timer efter,
> at hun var g�et. Og min tanker kredsede stadig om hende. Og s� om
> sagen: �nden i dk.chat?
> 
> Nu havde jeg pr�vet de sidste timer at spore mig ind p� den. Jeg
> havde siddet og n�rl�st det ene dk.chat indl�g efter det andet uden
> at komme et skridt n�rmere.
> 
> Hvem kunne hj�lpe mig videre?
> 
> Hvad var dk.chat for en st�rrelse? En blandet gruppe af mennesker fra
> alle egne af landet! Hvordan kunne de udg�re noget, som et pigebarn
> som hende kunne v�re interesseret i?
> 
> Hvad har dk.chat at byde p�? Hvad kan en Skriver eller en Tladoc dog
> give en pige med hendes fortrin? En kv�rulantisk tryllekunstner, der
> har f�et sin egen hjemmeside til at forsvinde? Eller en afdanket
> fotograf, der tror, han er en morsom skribent? En Ravn, der h�rer
> radio og en Ravnholdt, der kigger p� ravne? F.eks. dem, der sidder
> p� en �rngreen? Og s� er der lige Cutebear og Rockbear? Bj�rnebanden
> p� dk.chat? De burde v�re p� alt.cuddle!
> 
> Og i det hele taget s� de navne, de bruger? Gambler, Rump? Og kan de
> ikke lide deres egne navne, s� hugger de bare en kendte danskeres.
> Jeg mener - hvad laver Kim Larsen, Erik Mortensen og Poul Nyrup
> ellers p� dk.chat? Jeg kunne blive ved...
> 
> Nej, det var en p� en gang umulig og m�rkv�rdig opgave, som hun havde
> lagt p� mine brede skuldre. Det ville ikke blive nemt tjente penge.
> 
> Der var ingen tvivl om, at jeg ikke kunne n�jes med at finde svaret
> p� Nettet. Jeg m�tte ud og se de mennesker, der slog deres folder i
> dk.chat. DE m�tte hj�lpe mig med at finde �nden p� dk.chat.
> 
> ---
> 
> Jeg var heller ikke i tvivl om, hvor jeg skulle starte. �lborg var
> svaret. Mine granskninger af den sidste m�neds indl�g i dk.chat havde
> let mig frem til, at Svand Erik Jensen kunne hj�lpe. Han var en ivrig
> chatter med sands for detaljerne - han kendte tydeligvis sine
> pappenheimere.
> 
> Men det var vigtigt ikke at g� alt for voldsomt til v�rks!
> 
> Det tog mig ikke mange minutter at lokalisere Svend Erik Jensens
> bolig. Jeg tog f�rst opstilling ud p� gaden, hvorfra jeg med en
> kikkert kunne se b�de ham og konen i ivrig samtale i k�kkenet.
> Det var sikkert dk.chat, de diskuterer, t�nkte jeg, men jeg kunne
> ikke h�re en lyd.
> 
> Pludselig fik jeg en id�. Under k�kkenvinduet stod skraldespanden.
> Det var oplagt! Godt gemt i skraldespanden kunne jeg h�re ethvert
> ord, der blev sagt i k�kkenet.
> 
> Det var IKKE dk.chat, de diskuterede. Det var sikkert og vist.
> Derimod var det en l�ngerevarende sk�nderi, de havde i gang.
> 
> - Hvorfor skal vi have fisk igen?, skreg Svend Erik Jensen.
> - �h, du brokker dig altid, rasede konen, hvis du ikke sad foran
> den r�dne computer hele dagen, s� kunne du m�ske f� tid til at k�be
>  din egen middagsmad!
> - Du VED, jeg hader fisk, replicerede han.
> - Ja, det er der ingen ben i, din torsk, svarede konen tilbage.
> - Er det fars, spurgte s�nnen, og prikkede til den underlige klump
> p� tallerknen.
> - Nej, de er fra Mors, svarede konen.
> - Det er jo SEJ, det her, r�bte Jensen.
> 
> Pludselig begyndte skraldespanden at bev�ge sig. Hvad skete der?
> Jeg m�rkede, hvordan spanden blev sl�bt hen over fliserne...
> Hvad nu?
> 

"Hvem gemmer sig under skraldespanden" r�bte fru Birthe inde fra stuen.

Lynhurtigt trak jeg jeg mig tilbage til de sorte �lborgensiske skygger. 
Om lidt var jeg opdaget, hvis jeg ikke kunne finde et cover up. I min 
n�d fandt jeg et dokument, skrevet p� fnarsk.

Alle de stavefejl m�tte kunne skjule min mission! Jeg tog nuus'en frem 
og d�kkede mig under et af dens alias. 

Men fru Birthe havde mistanke:

"Hvem er det, der skjuler sig under al den reamiling",spurgte hun henne 
i d�r�bnningen.

Jeg tog flugten, og reamilingen tabte jeg i skyndingen.

Ude i byen tabte jeg ogs� orienteringen. Heldigvis var der et snusket 
v�rthus, hvor jeg kunne sunde mig med en triple up.

"Hvor finder jeg de mennesker, der lusker sig ind p� DK.CHAT?", spurgte 
jeg v�rshusjeren, der s� ud, som om han kom fra civiliserede egne af 
landet.

"Tjaa", sagde han betydningsfuldt, hvorp� han ikke sagde mere.

Igen p� gaden. Jeg ledte efter baneg�rden. Der var ikke mere at g�re i 
den by. Folk ville ikke tale med mig, fordi jeg havde en m�rkelig 
accent.

De forstod heller ikke, n�r jeg spurgte efter "Hovedbaneg�rden". Jeg 
_m�tte_ finde DK.CHAT'ten. Hvor var kortet med den hemmelige vej? 
Hvordan s� en dk.chat'ter i det hele taget ud? Scannere var lette at 
narre, og chat'ternes k�ledyr ville heller ikke ind i den...

Hvilken by skulle jeg tage hen til, hvis det endelig lykkedes at finde 
Hovedbaneg�rden?

 
Enhver lighed med nulevende, afd�de eller virtuelle personer i denne 
historie er ganske tilf�ldig og helt utilsigtet.

Kirsten

-- 
http://home1.inet.tele.dk/solbjerg
mailto:solbjerg@post1.tele.dk