🚀 go-pugleaf

On Thu, 23 Jan 1997 00:43:31 GMT, heidibille@cybernet.dk (Heidi Bille)
wrote:


>S� skal der skrives... Allerf�rst skulle disketterne l�gges i
>nummerorden. S� i med diskette 1 - det gik da meget godt - den
>stillede nogle ret gode sp�rgsm�l og Mikkel var mand for at svare
>rigtigt (faktisk hver gang). Da alle tre disketter var indl�st (endnu
>et nyt fremmedord) tonede et flot billede frem p� sk�rmen - "Velkommen
>til den-store-vide-verden" Stedet hvor alt kan ske (og sker) og stedet
>hvor du finder alt det, du ikke viste, du manglede.
>
>Han skrev k�kt og frejdigt "P A M E L" l�ngere n�ede han ikke - s�
>tonede et farvebillede frem p� hans sk�rm - hold da helt k�ft, det var
>hende i egen oppustet person - det var n�sten som p� Bay Wax.
>Gu�ve�om�der�er�et�-kl�d�hende�af-filter......
>
>Han glemte alt om Heidi - n� hende her - det var kr�s. Mikkel slikkede
>sig om munden. "Det ville v�re guf at kunne printe dette ud - i full
>sice...................".
>
>Som t�nkt, s� opfundet - der havde ikke v�ret penge til en printer -
>men tasterne fra en gammel skrivemaskine, en n�sten komplet palet
>gamle vandfarver, et par gamle pensler og vatpinde til at ramme
>tasterne med - m�tte kunne g�re det. Mikkel svedte over opgaven. Han
>brugte 4 hele ruller tape og 9 tegnestifter. Han klippede et lille
>stykke ledning af sin fars barbermaskine (manden havde alligevel altid
>talt om fuldsk�g) - tyggede lidt p� den ene ende (denne gang huskede
>han at vente med at s�tte stikket i) og fik sat ledningen fast p�
>A-tasten med lidt godt tygget tyggegummi.
>
>Tilbage til Pamela - med rystende fingre pegede han p� menuen File og
>fandt (efter flere forg�ves fors�g) ud af at Print, lige netop var
>punktet, der kunne f� dr�mmen til at ske.........Og s�........
>
>Tasterne begyndte at bev�ge sig mod papiret (som blev f�rt gennem
>"printeren" ved hj�lp af en gammel ventilator, med elastik om).
>Penslerne gled hen over den hvide overflade og frem tonede Pamela og
>hendes store.................
>
>Med papiret i h�nden styrtede han rundt i v�relset - mens han ophidset
>talte med sig selv - DET HER var der muligheder i.
>
>Han satte sig ved maskinen igen og tastede sig ind p� dk.sjat - nu
>skulle han rigtig fort�lle vennerne, hvad han havde oplevet.
>
>Han b�jede sig over tasterne og svedte sig igennem et indl�g til alle
>vennerne (der ER mange taster p� s�dant et tastatur og de ville ikke
>rigtigt, som han ville). Mikkel kunne n�sten ikke vente med at h�re
>alle de svar, han ville f� p� denne historie.
>
>Han kunne n�sten h�re alle vennerne grine og sige "Njej, hvor er ham
>Mikkel en heldig k�lebamse" "Han har et full sice billede i farver af
>Pamela".
>
>Bare de nu ville holde sig til tr�den i hans historie, s� han fik alle
>svarene - men han anede allerede at dk.sjatterne hurtigt ville springe
>fra tr�den og snage i hans alder, adresse, hamstre, telefonregninger
>osv. Men det gjorde ikke noget - de var HANS venner og det var OK (det
>havde han selv l�st i bogen "Jeg er OK - du er OK". Der var godt nok
>lige "et par stykker" som var "s�dan lidt......." - men det gjorde
>ikke noget  - Mikkel f�lte sig som en stor mand - han kunne tage det
>hele - bare han havde Pamela................ Mon der ogs� fandtes et
>billede af hende der Birthe - hhmmmm.
>
Mikkel blev mere og mere hed ved tanken om et billede af Birthe. Han
besluttede at han maatte proeve at finde et. Han trykkede paa den
lille knap hvor der stod "soeg." Langsamt tonede der et billede frem.
Der stod noget med  CADCAM. Mikkel var meget forvirret. Hvad havde en
kat og en kam dog med et laekkert af Birthe at goere? Mikkel var helt
nede. Han ville ikke laese noget om katte og kamme, men have et
billede af Birthe. Men Mikkel var heldig. han saa en lille knap hvor
der stod "Soeg." Saadan en havde Mikkel da proevet �n gang, der kom
ikke noget billede af Birthe, men med frisket mod proevede han igen.
Han trykkede paa knappen, men der kom kun det samme med en CADCAM, og
saa stod der "0 fundne." Aev! T�nkte Mikkel. Den virkede heller ikke. 

Mikkel var dog ikke typen der gav op saa let. Han maatte frem med den
grimme bog. Manualen. Men som I jo nok husker, fik han sin opkobling
fra CyberCity, saa Mikkel havde ingen manual til det store dumme
internet. Han havde kun et stykke papir, hvor der stod noget med
problemer, og et telefonnummer. Mikkel tog rask telefonen og ringede
til telefonnumret. "Goddag, mit username er ccc20186," sagde han da
den venlige fame sagde: "Cajber Ciitii goddddddaaaagggggg," men det
var kun en telefonsvare. "De har ringet paa et tidspunkt, hvor vi ikke
gider at  giver support. De ka ringe alle hverdage mellem et tidspunkt
og et andet. Forvel!" 

Mikkel blev meget ked af det, men han proevede alligevel igen, og nu
var det et rigtigt menneske der tog telefonen. Damen havde bare taget
sig en tissepause. Mikkel forklarede problemet, og da han havde siddet
og knaevret i ti minutter, sagde damen: "Du skal vist ha�spupport. De
ringer tilbage foer kl 21.00.!"
Der gik TO TIMER. Saa ringede der en venlig mand, og spurgte hvad
problemet. Mikkel brugte endnu ti minutter paa at forklare problemet,
og den venlige man fortalte Mikkel, hvordan han foerst skulle skrive
noget! AAAAAAHHHH NEJ!! Nu skulle Mikkel igen til at slaas med det
vemmelige kiibort med vindovs femoghalv-et-eller-andet taster.

Mikkel proevede nu at goere som manden havde sagt. Han trykkede paa
soeg, klikkede med han Mikrosoft Entiligent Maus i det felt hvor der
stod "indtast soegesor." Mikkel skrev "Birthe" og trykkede paa soeg.
Nu tonede en side frem, hvor der stod noget med hjemmesider, og
minsanten stod der Birthe....