🚀 go-pugleaf

         Om Folkeskolen Og dens Mangler.

	Det sker af og til, at man sp�rger mig p� hvilken skole jeg til 
sin tid agter at sende mine b�rn. Har jeg tillid til folkeskolen, eller mener 
jeg , at b�rnene trods alt vil l�re mere p� en privatskole?

	Og jeg m� svare, at jeg for det f�rste agter at stille dem det frit, 
om de �nsker at g� i skole (med alt hvad det indeb�rer) eller blive undervist 
hjemme (med alt hvad d�t indeb�rer).

	En stor del af tiden p� skolen g�r trods alt med aktiviteter som 
eleverne ikke har noget fagligt udbytte af (idr�t, klassens time osv.), s� der 
er ingen grund til at foreg�gle dem at man skal g� i skole for at erhverve de 
kundskaber, man beh�ver for at klare sig. 
 	
	For det andet synes skolens opgave i lige s� h�j grad at v�re at 
fratage eleverne lysten til at l�re noget eller (hvad der er v�rre) selv finde
ud af noget ved dens fiksering p� pensum og p� hvad der skal n�s og skal 
gennemg�s i mods�tning til hvad eleven kunne t�nke sig at vide noget om.
Her er der vel heller ikke s� stor forskel p� privat- og folkeskole.  
Dermed v�re  ikke sagt, at eleverne ikke skal l�re at l�se og skrive og regne, 
men at erhvervelsen af disse f�rdigheder, forest�et af l�rere hvis fundering i 
faget ofte er tvivlsom og hvis interesse for det oftere er ikke-eksisterende, 
f�r pr�g af indterpning af et stof som selv l�rereren synes er kedeligt. 
Indl�ringen af de helt element�re f�rdigheder, som burde betragtes som et 
middel, ender med at blive et m�l som l�reren gerne vil roses for blot at g�re
halvt f�rdigt. Samtidig vil den interesserede elev, der ved selvst�ndig 
l�sning fx. l�ser om differentialligninger eller andet som matematikl�reren 
hverken har h�rt om eller kunne dr�mme om at interessere sig for, ofte st� som 
et forstyrrende element, der spilder sin og andres tid med noget, der ikke 
ang�r ham.
	
	For eksempel gav jeg mig selv i en alder af  10 �r  til at 
spekulere over vort sprogs konsonantlyde og n�ede ret hurtigt frem til, at 
lyde som  p, t og k h�rte sammen fordi de var "h�rde", b, g og d, fordi de var 
"bl�de": Omvendt h�rte, p� en anden m�de, p,b og m sammen, ligesom ogs� 
t,d og n: d og n stod i samme forhold til t som b og m til p. Endvidere 
"manglede" der et bogstav i vort alfabet, idet "ng"-lyden som i "fangst" s� 
skulle h�re sammen med k og g, men alts� ikke var repr�senteret i alfabetet.

	Dette system var jeg efterh�nden selv ret godt tilfreds med, s� 
en dag brugte jeg nogle minutter af et frikvarter p� at forklare det for min 
danskl�rer, som m�ske, t�nkte jeg, ville finde det interessant. Det var 
naturligvis nok for meget at forlange, for selv om mit system var rigtigt, var 
det naturligvis hverken s�rlig genialt eller s�rlig nyt (de indiske alfabeter 
*bruger* direkte en s�dan systematisering). Men (som prospektiv for�lder) 
ville jeg mindst finde det rimeligt, om hun i det mindste fors�gte at hykle 
lidt opmuntrende interesse.
  
	Og gjorde hun s� det? Fortalte hun mig, at mit system (langt fra
at v�re originalt) forl�ngst var opfundet af lingvistikken? At  man her netop 
opdeler vort sprogs konsonanter i l�belyde, tandlyde  og bagtungelyde og 
samtidig i eksplosive lyde, stemte lyde  og nasallyde? At det netop var dette 
system jeg havde genopfundet, og at i nogle alfabeter findes netop den 
"ng"-lyd, der ganske rigtigt "mangler" i vort alfabet, som selvst�ndigt
 bogstav?
	Eller sagde hun i det mindste, hvad enten hun mente det eller 
ej, at det havde hun aldrig t�nkt p�, og det var da meget sp�ndende?

	Nej. Hun fortalte, at det var det v�rste sludder, hun nogensinde 
havde h�rt,og at jeg hellere skulle finde p� noget andet at tage mig til end 
s�dan noget pjat.

	Naturligvis. Det perturberer os ikke det fjerneste, at danskunder-
visningen forest�s af folk uden hverken kendskab til eller interesse for
den mest element�re sprogteori, ligesom vi heller ikke ser noget galt i at 
overlade matematikundervisningen til idr�tsl�rere, der d�rligt nok kan
l�gge br�ker sammen eller differentiere et andengradspolynomium.
 
	Og her, tror jeg, ser vi en stor del af problemet ved vor 
folkeskole - denne reaktion er nemlig p� ingen m�de us�dvanlig.

	En danskl�rer er nemlig typisk blevet danskl�rer p� baggrund 
af en seminarietid med ringe tid til de enkelte fag, fyldt, som den er, med 
p�dagogik og psykologi. Disse fag er meget popul�re, men deres anseelse i 
videnskabelige kredse er ringe, og deres reelle nyttev�rdi er i bedste fald 
d�rligt dokumenteret. Hvad der er vigtigere, vil seminariets dansktimer ofte 
have haft karakter af "pligt", og hvad der skulle have v�ret litteraturens og 
sprogets gl�der, bliver for ham noget der kun h�rer hjemme i en 
arbejdssituation.

	S� 7.C. gennemg�r "Guldhornene", for det st�r der i 
bekendtg�relsen at man skal, og l�reren tygger sig igennem de oplukte h�je 
og naturens muntre s�nner, idet han for 113. gang undrer sig over at noget 
menneske har kunnet finde nogen interesse i dette her, og denne indstilling 
giver han s� videre til klassen: "De b�ver er der sgu't noget ved", en 
v�rdifuld information for mennesker, der helst skulle passe ind i et 
samleb�nd.
	Bortset fra S�ren, der kommer op i frikvarteret og takker 
l�reren: Oehlensch�ger er jo fantastisk, t�nk om det var een selv, der kunne 
finde s�dan et guldhorn, og han har taget sin fars eksemplar af "Aladdin" ned 
fra hylden og er g�et i gang med det. Og l�rerens umiddelbare tanke er 
naturligvis et: "At han gider!" Som for�lder kunne man m�ske igen godt 
vente, at han alligevel  for skams skyld opmuntrer barnet, at han siger: "Ja, 
men den er lidt vanskelig, hvis du g�r i st�, skal jeg gerne hj�lpe dig; hvis 
du kunne lide Guldhornene, skulle du ogs� pr�ve..." eller noget i den retning.
	Men i virkeligheden vil han naturligvis sige: "Det var dog en 
lang bog at g� igang med, nu m� du endelig passe p� det ikke g�r ud over 
dine lektier!"
	Og vi kunne anklage ham for at svigte sin pligt: at l�re b�rnene 
om verden.
	Men dette ville naturligvis v�re ganske uretf�rdigt. For 
sandheden er, at han er travlt optaget af sin pligt, som af mange endog
 betragtes som vigtigere: at l�re b�rnene at g�re 
s�dan som man f�r besked p�, ikke at interessere sig for det der ligger uden 
for ens pligter, ikke at s�tte sp�rgsm�lstegn ved verdens eller samfundets 
indretning; at st� tidligt op om morgenen for at tilbringe dagen med at h�re 
p� meningsl�s sm�snak, at g� p� en lang lige r�kke med blikket rettet mod 
den forang�endes nakke, at spilde tiden med at dyrke "sport" og plage sig selv
 med "konditr�ning", at det arbejde man laver til daglig ikke n�dvendigvis er 
noget man skal interessere sig eller overhovedet f�le andet end lede for.
	
	Og i denne situation er det lidt komisk, at de b�rn, der klarer 
sig bedst i skolen ofte ikke vil v�re de mest intelligente, for skolens pensum 
repr�senterer ingen som helst udfordring for deres evner, samtidig med at 
deres egentlige interesser ikke levner dem megen tid til skolearbejdet. Som 
man vil huske, fik Einstein meget d�rlige karakterer i matematik i skolen, og 
det var n�ppe fordi det var for sv�rt for ham!

S� v�lger vi privatskole eller folkeskole? Min �ldste har nu bekendtgjort, at 
han �nsker at g� i skole, og vi har valgt en privatskole ud fra den 
betragtning, at selv om den ikke (n�dvendigvis) er bedre end folkeskolen,
 kan man bedre tillade sig at brokke sig over noget man betaler for.
 Hvis mine b�rn �nsker at g� i skole, s� kommer de i skole. Fair enough.
 Og jeg h�ber, at de p� trods heraf vil f� l�rt noget om verden inden de selv 
bliver store nok til at g� ud i den p� egen h�nd.
 Carsten
--
      __    __    _   _  
 /\  / __  / __  |_  |_\    ECCE DEUS FORTIOR ME
/--\ \__/  \__/  |_  | \    QUI VENIENS DOMINABITUR MIHI (Dante)
 http://www.daimi.aau.dk/~agger/