🚀 go-pugleaf

On Tue, 09 May 2000 12:41:16 GMT, "Dan Elgaard" <elgaard@yaws.dk>
wrote:

>
>-  Kan alle blot oprette og 'copyright' sit eget v=E5benskjold?

I princippet kan du selvf�lgelig godt tegne dig et symbol, men det vil
ikke uden videre kunne "godkendes" som v�benskjold, da du jo ikke er
tildelt v�rdigheden at b�re "v�ben".

Tilbage i middelalderen var det almindeligt at f.eks. b�nder f�rte et
bo-m�rke; en praktisk foranstaltning til at afm�rke s�vel kv�g
(br�ndem�rkning) som andet fast bohave (vogne, redskaber m.v.) og
endda huse. Simple tegn a la nordiske runer.

Ur-adelen blev s� en anelse mere avanceret ved at benytte billeder og
farver. I krig og bataljer var det vigtigt at kunne genkende sin leder
p� afstand, hvilket f�rte til en helt speciel "farve-l�re", og som
motiv valgtes gerne noget der mindede om den v�benf�re persons navn,
hvilke principper - begge - stadig g�lder i dag. Selv om den
oprindelige simple symbol-brug efterh�nden fjerner sig fra sporet.... 

Erik af Pommern (ca. 1382-1459, konge 1396-1439) begynder p� praksis
med at udstede adelsbreve og f�lges op af Christoffer af Bayern
(1416-48, konge fra 1440). Ofte vel som anerkendelse af "support"
(�konomisk eller praktisk). Fra Erik og Christoffer kendes ialt 13
s�danne adelsbreve (4 + 9 tror jeg!), og blandt dem gives nogle i
Kalmar i 1440, incl. den kendte Odense-borgmester Hans Mule.

Historikeren Bent �stergaard mener at have p�vist en tendens i retning
af at ny-adlede valgte sig motiv og farver som - blot en af delene -
afspejler det v�ben en "sponsor" f�rer. Adelsskab - eller frimandsskab
- opn�edes nemlig f�rst efter indstilling fra en sponsor, og f.eks. i
Mule's tilf�lde er der formentlig tale om Odense-bispen Jens Beldenak,
hvis farver g�r igen hos Mule.

I heraldik taler man om dels "metaller" - s�lv og guld (substituerede
ved hvid og gul) samt "farver" som r�d, gr�n, bl�, brun, sort (m.fl.)
Hovedreglen er, at metal aldrig m� st� mod metal og farve aldrig mod
farve, men altid metal mod farve og farve mod metal. Kig omkring i
verden og se, hvor perfekt teorien holder; Dannebrog er det bedste
eksempel, mens f.eks. Barcelona's r�d-bl� spilledragter er helt i
skoven. Shell har et af verdens bedste logoer (Esso var ogs� rigtig
god), mens Statoil og Hydro-Texaco er totalt h�bl�se. T�nk p� disse
simple regler n�r der skal laves hjemmeside og tryksager!!!

I nyere tid er en masse danske v�bner, som f.eks. til S�v�rnets skibe,
tegnet af Achton Friis. En bekendt af mig, som var relateret til ham,
fik ham til at tegne sig et bom�rke/v�ben. Personen hed Elster til
efternavn, og da det er tysk for "skade" (fuglen) blev det en s�dan!
Mange andre mennesker har gennem tiderne udformet egne "m�rker" ikke
mindst i form af s�kaldte Ex-libris, ejendomsm�rker til b�ger.

Man kan alts� godt lave sig et bo-m�rke (ogs� med Copyright), men ikke
uden videre opn� ret til v�ben. Som eksempel m�tte selv Rigsv�bnet
revideres ved Margrethe's tronbestigelse, da hun ikke - som de
tidligere konger - blev hertug af Slesvig, Holsten, Lauenburg etc...

Men symbolikken lever i bedste velg�ende, hvad de snart
allestedsv�rende Logo'er vidner kraftigt om, omend ikke altid lige
heldigt udt�nkt og udf�rt.

Venligst
John